Guide: DBR EU Withdrawal Button
Denne guide fører dig hele vejen: fra installation og licensaktivering til den daglige behandling af fortrydelsesanmodninger.
1. Installation
- Efter dit køb finder du plugin-filen under Min konto → Downloads — og din licensnøgle under Min konto → Mine licenser (den står også i ordrebekræftelsen).
- Log ind i WordPress på din webshop og gå til Plugins → Tilføj nyt → Upload plugin.
- Vælg zip-filen, klik Installér nu og derefter Aktivér.
2. Aktivér din licens
- Gå til WooCommerce → Fortrydelsesknap → fanen Avanceret.
- Indsæt din licensnøgle (format:
DBR-XXXX-XXXX-XXXX-XXXX) i licensfeltet og klik Gem indstillinger.
Licensen dækker op til 3 sites. Du kan altid frigive et site fra Mine licenser og bruge nøglen et andet sted.
3. Grundopsætning
Generelt
- Fortrydelsesperiode: standard 14 dage (EU-minimum). Overvej en rummeligere periode, da fristen juridisk løber fra levering.
- Skift ordrestatus automatisk: anbefales slået til — ordrer markeres tydeligt i ordrelisten.
Formular & knap
- Tilpas knapteksten (standard: “Fortryd køb”) og formularens intro-tekst.
- Gæstekunder: opret en side med shortcoden
[eu_withdrawal_lookup], og vælg siden i indstillingerne — så kan kunder uden konto fortryde via ordrenummer + email. - Slå evt. knappen til på “Tak for din ordre”-siden.
E-mails
Alle e-mails (kvittering til kunden, besked til webshoppen, godkendt/afvist) kan redigeres frit med placeholders som {customer_name}, {order_number} og {order_items}.
4. Sådan oplever din kunde det
- Kunden finder Fortryd køb-knappen på sin ordre (Min konto eller ordrebekræftelsen).
- Kunden vælger de produkter, fortrydelsen gælder, og skriver evt. en kommentar.
- En bekræftelsesside opsummerer valget — først ved klik på Bekræft fortrydelse registreres anmodningen.
- Kunden får straks en kvittering på e-mail, og webshoppen får besked.
5. Behandl anmodninger
- Gå til WooCommerce → Fortrydelser — dit dashboard med statuskort og alle anmodninger. Menuen viser en tæller ved ubehandlede anmodninger.
- Klik Godkend eller Afvis direkte i listen (kunden får automatisk besked på e-mail), eller brug ordre-handlingerne på selve ordren.
- Ved godkendelse: tilbagefør beløbet med WooCommerce’s Refunder-knap på ordren — så håndteres både betalingsgateway og regnskab korrekt.
Ordren skifter automatisk status undervejs (Fortrydelse anmodet → godkendt/afvist), fortrudte varelinjer markeres på ordren, og hele forløbet logges med dato, IP og valgte produkter som dokumentation.
6. Undtag produkter
Specialfremstillede eller personaliserede varer kan undtages fra digital fortrydelse: åbn produktet og sæt flueben i “Undtaget fra digital fortrydelse”. Er alle varer i en ordre undtaget, vises knappen slet ikke.
7. Opdateringer
Pluginet opdaterer sig selv: nye versioner dukker op under Kontrolpanel → Opdateringer med changelog — præcis som plugins fra wordpress.org. Kræver blot en gyldig licensnøgle.
Fejlfinding
- Knappen vises ikke på en ordre: Tjek at fortrydelsesperioden ikke er udløbet, at ordren har en gyldig status (fx Gennemført/Behandler), at ordren ikke allerede har en anmodning, og at mindst ét produkt ikke er undtaget.
- Gæstekunder kan ikke fortryde: Kontrollér at siden med
[eu_withdrawal_lookup]er valgt under Formular & knap. - Ingen opdateringer: Tjek at licensnøglen er indtastet korrekt under Avanceret, og at licensen ikke er udløbet.
Stadig i tvivl? Skriv til support@digitalbyroed.dk.