Spring til indhold
DBR Plugins

Guide: DBR Variant Manager

Denne guide viser dig fra installation til dine første variant-sæt — og hvordan du styrer priser pr. produkt.

1. Installation

  1. Efter dit køb finder du plugin-filen under Min konto → Downloads og din licensnøgle under Min konto → Mine licenser.
  2. Gå til Plugins → Tilføj nyt → Upload plugin, vælg zip-filen, og aktivér. WooCommerce skal være aktivt.
  3. Indsæt din licensnøgle under Variant Manager → Indstillinger for at få automatiske opdateringer.

2. Opret et variant-sæt

  1. Gå til Variant Manager → Variant-sæt og opret et nyt sæt.
  2. Vælg et eksisterende WooCommerce-attribut (fx Størrelse) — eller lad plugin’et oprette et nyt.
  3. Tilføj dine valgmuligheder: slug (bruges som variant-attribut, fx m), visningsnavn (fx Medium), pris, evt. udsalg, SKU-suffix og — hvis relevant — bredde/højde i cm.
  4. Gem sættet. Det kan nu genbruges på så mange produkter, du vil.

3. Tildel sættet til et produkt

Åbn et produkt, og vælg dit variant-sæt i feltet Variant-sæt (under Generelt). Plugin’et opretter og synkroniserer automatisk WooCommerce-varianterne ud fra sættet.

4. Vælg prismodel (nyt i 1.5.0)

På hvert produkt vælger du, hvordan priserne bestemmes:

  • Brug sættets priser — produktet arver sættets priser. Ændrer du sættet senere, følger produktet med. Ideelt når prisen er den samme på tværs af produkter (fx print i faste størrelser).
  • Egne priser — du får det fulde grid på produktet og sætter pris (og evt. udsalg) pr. størrelse, kun for dette produkt. Udfyld kun de størrelser, du vil ændre — resten arver sættet.
  • Pristillæg — du sætter ÉN grundpris på produktet, og sættets tillæg pr. størrelse lægges oveni (i kr. eller %). Perfekt til fx tøj, hvor størrelsestillægget er ens, men grundprisen varierer fra produkt til produkt. En live-forhåndsvisning viser den beregnede pris pr. størrelse.

5. Synkronisering, duplikater og konvertering

  • Synkronisering-fanen kan tildele et sæt til mange produkter på én gang og synkronisere varianter i bulk.
  • Duplikater-fanen finder og rydder op i dublerede varianter.
  • Konvertering-fanen hjælper med at flytte eksisterende produkter over på et variant-sæt.

6. Opdateringer

Nye versioner dukker op under Opdateringer i WordPress med changelog — leveret fra DBR Plugin Hub.

Fejlfinding

  • Priserne slår ikke igennem: gem produktet, eller brug “Synkronisér varianter”-knappen på produktet. Tjek at prismodellen er sat som ønsket.
  • En størrelse mangler på produktsiden: sørg for at valgmuligheden er markeret “Aktiv” i sættet.
  • Licensfeltet accepterer ikke nøglen: indtast den præcis som i ordrebekræftelsen, uden mellemrum.

Stadig i tvivl? Skriv til support@digitalbyroed.dk — du får svar på dansk.