Spring til indhold
DBR Plugins

Guide: DBR AI Transparency Platform

Denne guide fører dig fra installation til dit første AI-mærkede billede — synligt på siden, i metadata og i structured data.

1. Installation

  1. Efter dit køb finder du plugin-filen under Min konto → Downloads — og din licensnøgle under Min konto → Mine licenser.
  2. Gå til Plugins → Tilføj nyt → Upload plugin, vælg zip-filen, klik Installér nu og Aktivér.

2. Aktivér din licens

  1. Gå til AI Transparency → Indstillinger.
  2. Indsæt din licensnøgle (format: DBR-XXXX-XXXX-XXXX-XXXX) og gem. Licensen dækker op til 3 sites i 1 år.

3. Tjek System Status

Gå til AI Transparency → System Status og se, at din server understøtter det nødvendige (GD eller Imagick, samt gerne WebP/AVIF). Grønne rækker er ideelle; gule betyder blot, at en funktion falder tilbage til et alternativ.

4. Vælg badgets udseende

  1. Åbn AI Transparency → Badge Designer.
  2. Vælg placering, farver, størrelse og indhold (ikon/tekst). Forhåndsvisningen opdateres, mens du skruer — også for thumbnails og mørk baggrund.
  3. Gem badge-designet.

5. Markér dine AI-billeder

  1. Gå til Medier. Åbn et billede, der er AI-genereret, AI-redigeret eller AI-assisteret.
  2. Under AI-transparens vælger du status og udfylder evt. creator, AI-værktøj, model og copyright.
  3. Skal flere billeder mærkes på én gang? Markér dem i medielisten og brug Bulk-handlinger → Markér som AI-genereret / AI-assisteret / menneskeskabt.

Vigtigt: intet sker automatisk. Kun de billeder, du selv markerer, får badge og en offentlig AI-mærket version. Alle dine øvrige, ægte billeder røres ikke.

6. Se resultatet på siden

  1. Åbn en side eller et indlæg, hvor det mærkede billede vises. Badget står nu på billedet, og et klik åbner informationspanelet.
  2. Selve billedfilen, som besøgende og søgemaskiner henter, er den AI-mærkede version — din rene original forbliver privat. Der udsendes desuden structured data (ImageObject) med AI-status.
  3. Hvert mærket billede får en offentlig transparensside på /ai-transparency/{id}/.

7. Opdateringer

Nye versioner dukker op under Opdateringer i WordPress med changelog — leveret fra DBR Plugin Hub.

Fejlfinding

  • Badget vises ikke: tjek at billedet har en AI-status (ikke “Ukendt”/”Menneskeskabt”), og at derivatet er dannet (det sker i baggrunden lige efter markering).
  • AVIF vises som “ikke understøttet” i System Status: det er helt fint — pluginet falder automatisk tilbage til WebP/JPEG.
  • Licensfeltet accepterer ikke nøglen: tjek at den er indtastet præcis som i din ordrebekræftelse, uden mellemrum.

Vigtigt: DBR AI Transparency Platform er et teknisk transparens- og dokumentationsværktøj — ikke en juridisk compliance-garanti. Automatisk klassifikation er kun et forslag; den endelige vurdering er dit eget ansvar.

Stadig i tvivl? Skriv til support@digitalbyroed.dk — du får svar på dansk.